Med kærligt afsæt i 60’ernes læderarmbånd, skaber Mona Thy unikke armbånd i vintagestil.
Decoupage og et lukkesystem af indfarvede lædersnører og knapper er de enkle elementer, der ligger til grund for de smukke og dekorative armbånd.
Hvert armbånd har sin stil og stemning. De fine mønstre og spændende knapper er nøje udvalgte og sat sammen, så de giver et helt særligt udtryk og en personlig fortælling. Her er knapper så meget mere end en praktisk funktion, de lyser op som ædelstenen på smykket.
Armbåndene er forarbejdet af ubehandlet kernelæder og fås i forskellige bredder og længder. Overfladen er behandlet med en elastisk limlak, så armbåndet er slidstærkt.